Boomet inden for kunstig intelligens kan virke ustoppeligt, men et stigende antal investorer og iagttagere er i stigende grad bekymrede for, at denne stigning ligner en boble, der er på nippet til at briste.

Efter at Nasdaq-teknologiindekset steg med mere end 50 % fra april-bunden, er det faldet med næsten 5 % denne måned. Investorer frygter, at det kan tage længere tid end forventet at generere de store overskud, de havde håbet på efter at have hældt billioner af dollars i den næste bølge af teknologi.

De, der var vidne til dotcom-boblen og dens kollaps i starten af 2000'erne, siger, at dele af nutidens entusiasme føles velkendt. Optimister mener dog, at situationen er anderledes denne gang.

Nvidia, den AI-fokuserede chipproducent, har ført an i aktiemarkedsstigningerne og er blevet verdens mest værdifulde virksomhed på baggrund af investorernes begejstring omkring kunstig intelligens. Virksomheden med base i Santa Clara producerer avancerede chips, der bruges af tech-virksomheder til at træne AI-modeller, drive datacentre, robotteknologi og meget mere.

Både optimistiske og pessimistiske investorer ventede på at se, hvad Nvidia ville afsløre om virksomhedens tilstand i onsdagens indtjeningsrapport. Virksomheden holdt optimismen i live efter at have rapporteret kvartalsvise indtjeninger og prognoser, der overgik analytikernes forventninger. Aktierne steg med mere end 4% i den tidlige handel efter lukketid.

Nvidias administrerende direktør, Jensen Huang, sagde under et opkald efter resultaterne: "Der har været meget snak om en AI-boble. Fra vores synspunkt ser vi noget helt andet ... og bare for at minde jer om det, er Nvidia ikke som nogen anden accelerator. Vi præsterer bedre end forventet på alle stadier af AI."

Fra sociale medier til selvkørende biler understregede Huang, at AI, der er i stand til at generere indhold og udføre opgaver uden menneskelig indgriben, vil påvirke alle brancher.

Nvidias resultater kan muligvis bidrage til at genoplive det AI-relaterede markedsmomentum. Investorer og analytikere er dog fortsat bekymrede over, om de nuværende aktievurderinger er berettigede for alle virksomheder, der går ind i AI-kapløbet. Efter dotcom-boblen forsvandt mange virksomheder, men dem, der overlevede, er nu blandt verdens største og mest profitable virksomheder.

De ekstremt høje værdiansættelser af Silicon Valleys tech-giganter og andre store AI-aktører har fået investorer til at stille spørgsmålstegn ved, hvornår og hvordan deres satsninger på fremtidens teknologi vil betale sig. Tech-virksomheder er blevet mere forbundet, efterhånden som de investerer hundredvis af milliarder dollars i hinanden, såvel som i datacentre, AI-forskning og generøse medarbejderkompensationspakker.

I september meddelte Nvidia, at de planlægger at investere op til 100 milliarder dollars i OpenAI – skaberen af ChatGPT – for at finansiere omfattende opførelse af datacentre, der indeholder udstyr, der bruges til at lagre og behandle de enorme mængder information, der kræves for at køre AI-systemer. OpenAI har også forpligtet sig til at købe mindst ti gigawatt af Nvidias AI-chips til deres datacentre.

Ifølge en forskningsrapport fra New Street Research fra oktober kan de nødvendige kapitaludgifter for at opfylde OpenAIs computerkrav nå op på 130 milliarder dollars inden 2027, hvilket betyder, at OpenAI alene kan bruge 52 milliarder dollars på Nvidia-teknologi.

Trods sin massive værdiansættelse på omkring 500 milliarder dollars fortsætter OpenAI med at tabe milliarder, da det bruger store mængder penge på infrastruktur, computerkapacitet og andre udgifter.

OpenAIs administrerende direktør, Sam Altman, sagde i et foredrag på Stanford University sidste år: "Om vi taber 500 millioner dollars om året eller 5 milliarder eller 50 milliarder, det er ligegyldigt. Jeg er virkelig ligeglad. Det bliver dyrt ... men det er absolut det værd."

Men i takt med at tabene hober sig op, er investorernes bekymring vokset.

Omkring 45 % af de globale fondsforvaltere, der blev adspurgt af Bank of America, sagde, at der er en "AI-boble", som kan have en negativ indflydelse på økonomien og markederne.

Debatten om, hvorvidt en boble virkelig eksisterer, vil fortsætte.

Samuel Hammond, cheføkonom hos American Innovation Foundation, sagde, at han ikke tror, at AI-investeringer er i en boble, selvom han forventer vindere og tabere: "Virksomheder, der får massive værdiansættelser, kun fordi de har tilføjet ordet 'AI' til deres pitch, men ikke formår at udføre dem, kan se deres værdi falde til nul. Men de fleste aktiemarkedsgevinster drives af store tech-virksomheder som Nvidia og Google."

Hammond bemærkede, at tech-virksomheder finansierer disse enorme datacenterprojekter gennem egenkapital snarere end gæld, hvilket reducerer sandsynligheden for en boble, der er klar til at briste.

Strateger hos Goldman Sachs skrev i en forskningsartikel fra oktober, at selvom der er risiko for overinvestering, har teknologivirksomheder leveret indtjeningsvækst og opretholdt stærke balancer: "Selvom dominerende teknologivirksomheders succes er tydelig, betyder dette ikke nødvendigvis, at en markedsboble er ved at briste."

Gary Smith, professor i økonomi ved Pomona College og forfatter, advarede dog om en AI-boble og pegede på OpenAIs tab, cirkulær finansiering blandt tech-virksomheder og begrænsninger i AI-kapaciteter.

I en debatartikel til MarketWatch, skrevet sammen med Jeffrey Funk, skrev han: "OpenAI er i en meget skrøbelig situation ... og når AI-boblen brister, vil det være blandt de første ofre."

Nogle analytikere har sammenlignet det nuværende datacenterboom med telekommunikationsboomet i 1990'erne, hvor virksomheder investerede 500 milliarder dollars i at lægge fiberoptiske kabler for at imødekomme den hurtige vækst i internetforbruget, hvilket resulterede i et massivt overskud af ubrugt "mørk fiber", der lå ubrugt i årevis.

Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, fortalte BBC, at tech-sektoren har gennemgået perioder med overflod: "Vi kan se tilbage på internettet. Der var tydeligvis mange overinvesteringer ... men ingen tvivler nu på, at internettet var en dybtgående transformation."

Amerikanske aktieindeks steg torsdag, da stærk efterspørgsel efter teknologisektoren fulgte efter Nvidias seneste kvartalsresultater.

Wall Street fik også solid støtte fra septemberrapporten om ikke-landbrugsjobs, som viste, at den amerikanske økonomi skabte 119.000 nye job – et godt stykke over forventningerne på 50.000 og sammenlignet med et tab på 4.000 job i august.

Chipproducenter steg kraftigt efter at industrigiganten Nvidia rapporterede robuste resultater for tredje kvartal og udstedte optimistiske prognoser for indeværende kvartal.

Kl. 15:29 GMT steg Dow Jones Industrial Average med 1,5% (685 point) til 46.831. Det bredere S&P 500 steg med 1,8% (122 point) til 6.764, mens Nasdaq Composite steg med 2,4% (540 point) til 23.099.

Kobberforbruget faldt markant under forventningerne, da Kinas periode med høj industriel aktivitet nærmer sig sin afslutning, hvor produktionskapaciteten faldt til det laveste sæsonbestemte niveau i årevis.

Dette markerer endnu et eksempel på, hvor hurtigt efterspørgslen kan falde på verdens største forbrugermarked for kobber, når priserne stiger for kraftigt. De globale priser steg til rekordhøjder i slutningen af sidste måned efter en række forstyrrelser i miner verden over.

ING's råvarestrateger Eva Manthey og Warren Patterson bemærkede, at Chile, verdens største kobberproducent, har hævet sine prisprognoser for både i år og næste år.

Kobberforsyningen står over for en bølge af forstyrrelser

Chiles kobberagentur Cochilco udtalte, at de globale forsyninger har været under pres af forstyrrelser, lavere renter, en svagere dollar og en robust global økonomi. Agenturet forventer nu gennemsnitspriser på 4,45 dollars pr. pund i år og 4,55 dollars i 2026, ifølge sin kvartalsrapport. Den tidligere prognose havde været 4,30 dollars pr. pund for begge år.

Rapporten tilføjede, at kobberforsyningerne i år er blevet afbrudt af en række hændelser, herunder en ulykke i El Teniente-minen i Chile i juli sidste år.

Cochilco forventer nu nul produktionsvækst i Chile i år, efter tidligere at have forudsagt en stigning på 1,5 %. I 2026 forventes den chilenske produktion at vokse med 2,5 % og nå 5,6 millioner tons. Udsigterne afhænger dog i høj grad af, at El Teniente fungerer normalt næste år – noget, som det statsejede mineselskab Codelco siger er usandsynligt.

Hvad angår handel, steg kobberfutures til levering i marts med 0,2% til 5,10 dollars pr. pund kl. 14:29 GMT.

Bitcoin (BTC-USD) oplevede en mild genopretning torsdag og blev handlet tæt på 92.000 dollars, da stærkere end forventede indtjening fra Nvidia (NVDA) hjalp med at løfte risikofyldte aktiver og pressede kryptovaluta-miningaktier op. Bevægelsen kommer efter en volatil uge præget af rekordstore udstrømninger fra spot Bitcoin ETF'er og et kort fald under det centrale niveau på 90.000 dollars.

Nvidias optimistiske resultater, der blev offentliggjort sent onsdag, mindskede midlertidigt bekymringerne om en potentiel afmatning i AI-sektoren. Virksomheden rapporterede en omsætning på 57,01 milliarder dollars i tredje kvartal, en stigning på 62 % i forhold til året før, og udstedte stærke forventninger til fjerde kvartal.

CEO Jensen Huang sagde, at efterspørgslen efter AI-chips fortsat overstiger udbuddet, og bemærkede, at "Blackwell-salget er eksplosivt, og cloud-GPU'er er fuldt udsolgt", hvor computerbehovet accelererer inden for både AI-træning og inferens.

Optimismen udløste brede gevinster før børsnoteringen, især blandt Bitcoin-minevirksomheder, der er afhængige af højtydende GPU'er. Cipher Mining (CIFR) steg med 11%, IREN (IREN) steg med 8%, og Hut 8 (HUT) steg med omkring 6%.

Momentumet hjalp med at stabilisere Bitcoin efter et kraftigt fald midt på ugen drevet af store indfrielser på tværs af spot-ETF'er. BlackRocks (BLK) IBIT - verdens største spot Bitcoin ETF - oplevede 523 millioner dollars i udstrømning onsdag, den største enkeltdagsudbetaling siden lanceringen i januar 2024, ifølge data fra Farside. Salget skubbede Bitcoin til et lokalt lavpunkt nær 88.400 dollars og slettede alle dens år-til-dato gevinster.

Stigende politisk pres mellem Trump og Fed intensiverer pengepolitiske satsninger

Prisudsvingene kommer midt i øget politisk og monetær usikkerhed i USA. Præsident Donald Trump eskalerede onsdag sin kritik af formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, for ikke at have sænket renten mere aggressivt og sagde: "Helt ærligt, jeg vil gerne fyre ham."

Rapporter tyder på, at Trump forsøger at fjerne Fed-guvernør Lisa Cook og udnævne sin økonomiske rådgiver, Stephen Miran, til FOMC – et træk, der kan give hans administration et "superflertal" i overensstemmelse med mere kraftfulde rentesænkninger.

Analytikere hos Bitfinex advarede om, at hvis det lykkes Trump at omforme Fed i 2026, kan centralbankens uafhængighed være i fare, hvilket får markederne til at genvurdere dollarens status som global reservevaluta og omkostningerne ved langfristet låntagning.

"Fra historiske præcedenser til nuværende taktikker sigter Trumps tilgang mod direkte indflydelse på rentefastsættelsesbeslutninger," skrev analytikere. "Resultatet ville ikke være midlertidig volatilitet, men en strukturel rabat på institutionel troværdighed. Hvis Fed tvinges til aggressive lempelser, før inflationen er fuldt inddæmmet, risikerer den amerikanske økonomi at gå ind i en 'tidlig genopretning efterfulgt af stagflation'-cyklus. For global kapital ligger den virkelige fare i at miste den sidste forsvarslinje, der beskytter den amerikanske pengepolitik."